Træningsudstyr til alle typer sport: Få inspiration her

Hvad enten du dyrker vægtløftning, pilates, spinning eller håndbold, så findes der udstyr, der gør din træning lige dét federe. Nyt træningsudstyr vækker begejstringen og motivationen for at give den gas, så her giver vi dig 6 bud på nyttigt udstyr til netop din sport!

 

  • Fitnesshåndklæde

 

Med et håndklæde af mikrofiber slipper du for at vente på, at dit håndklædetørrer. Fitnesshåndklæder er hurtigtørrende, hvilket er super funktionelt, for hvem gider tørre sved af i et allerede vådt håndklæde? Håndklæderne vejer tilmed utrolig lidt, så i stedet for at slæbe rundt på et tungt, vådt bomuldstæppe af slagsen, kan du rulle dit mikrofiberhåndklæde sammen og slippe for bøvlet!

 

  • En stor vandflaske

 

Når du træner, er det vigtigt at drikke nok for at undgå dehydrering. Ofte er vandflasker på 0,5 L ikke nok, og det er heller ikke altid, at vandposten er i nærheden. Resultatet er derfor, at man ikke får drukket nok, hvilket langt fra er optimalt. Med et ekstra stor drikkedunk på lige fra 1 L og helt op til 2,5 L er det lettere at få tanket godt op og drukket ud. Bøvler du tilmed med at få drukket nok i løbet af dagen, så er en stor vandflaske også fordelagtig at have stående i køleskabet, idet du dermed bliver mindet om det, når du alligevel er i køleskabet.

 

  • Koffeintilskud

 

Kan du ikke lide kaffe, eller trænger du bare til et skud koncentreret energi? Med en lang arbejds- eller skoledag, muligvis børn eller andre energitappende elementer i hverdagen, kan det nogle gange synes ekstremt svært at finde energi til træningen. Koffeintilskud er en rigtig god løsning på dette problem! Effekten af koffein opnås allerede efter 20-30 minutter, så det bliver ikke nemmere at opnå god energi til løbeturen eller træningstimen.

 

  • Vægtløftningssko

 

Hvis du er vild med at squatte og dødløfte, så er et par vægtløftningssko en rigtig god idé. Vægtløftningssko bidrager til bedre stabilitet samt støtte til dine ankler, hvilket både giver et pænere teknisk løft – men også ofte et tungere løft. Det er nemlig sådan, at vægtløftningsskoen med sin solide og hårde bund gør, at kraftudviklingen fra dine muskler ikke absorberes og dermed nedsættes som ved almindelige træningssko med blød bund, og det medfører altså, at alt din styrke bliver flyttet direkte over i dit løft!

 

  • Løbeur

 

En konkurrence kan få de fleste til at yde deres bedste, så hvad med en konkurrence med intet mindre end dig selv? Med et løbeur kan du aflæse din pace, dit kalorieforbrug, din maksimale hastighed og meget mere, og det er derfor et perfekt måde at tracke dine fremskridt og forblive motiveret på. Der findes et utal af varianter, men fælles for dem alle er, at de gør din træning lidt sjovere!

 

  • Svedtransporterende tøj

 

Al træning kan – uanset hvor sjovt det er – føles rigtig træls, hvis man er drivvåd af sved. Ofte er dette desværre tilfældet, hvis man træner i tøj af bomuld, idet bomuld tørrer rigtig langsomt. Løsningen er simpel: svedtransporterende tøj. Med svedtransporterende tøj opnår du hurtig tørring, hvilket ydermere betyder, at du ikke bliver kold under træningen. Muskler arbejder bedst, når de er varme, og derfor er et godt sæt træningstøj en rigtig god investering.