Hvis du er typen, der er vant til at løbe ude i det fri, men du er nødsaget til at træne i et fitnesscenter i de kølige måneder, så kan det være svært at omstille dig til et løbebånd. Der er dog fordele ved at træne på et løbebånd, da det kan være skånsomt for dine muskler, led og sener. Ulempen er dog, at de fleste synes, løbetræningen kan blive kedeligt på et løbebånd, men måske kan rådene herunder inspirere dig til at træne anderledes eller mere effektivt på et løbebånd.
Effektiv træning på løbebånd
Intervaltræning
Intervaltræning er en god mulighed, hvis du gerne vil forbedre din kondition. Du kan lave intervaltræning i naturen, men du kan også gøre det på et løbebånd. Der findes løbebånd, som har indbygget programmer til intervaltræning, så hvis du er nybegynder på et løbebånd, vil det være hurtigt og nemt at komme i gang med intervaltræningen. Der findes dog også løbebånd uden disse programmer, men det behøver ikke at stå i vejen for din træning. Det eneste, du skal bruge, er et minutur eller et armbåndsur, og så kræver det, at du selv styrer hastighederne på løbebåndet.
Benyt hældning
På de fleste løbebånd er det muligt at lave hældning. Hvis du benytter denne funktion, vil du kunne lave en mere effektiv og varieret træning. Foruden dette kan det give dig følelsen af, at du træner udendørs, hvor der for eksempel er bakker. Et godt råd er, at du kan lave en hældning på 1-2 procent, fordi det kan være med til at give dig fornemmelsen af at løbe udendørs.
Træn varieret
Som nævnt tidligere er der mange, som synes, at det bliver for kedeligt at løbe på løbebånd. Dette kan afhjælpes ved, at du træner varieret. Eksempler på varieret træning er: intervaltræning, gåtur, kort løbetur ved høj hastighed og løb med hældning. Foruden kombinationstræning på løbebåndet kan du også vælge at variere din træning ved at inddrage cykling, svømning eller en anden form for anderledes sport, der ikke er løbetræning.
Er du ny på løbebåndet?
Hvis du er helt ny på løbebåndet, så bør du være lidt forsigtig, når du går i gang med træningen. Det er vigtigt, at du lærer teknikken og maskinen at kende, før du prøver kræfter med intervaltræning og hældning. Du kan dog vælge at eksperimentere lidt med hældning efter, at du har trænet et par gange og derved udforske maskinen. En anden mulighed er, at du kan besøge denne side for at se mere om, hvordan de forskellige løbebånd fungerer, og hvilke programmer de har indbygget.