Komma fylder både så lidt og på samme tid så meget. Lidt, fordi det fysisk blot er et lille bitte tegn. Meget, fordi det kan ændre, hvordan vi opfatter en sætning.
Det kan være svært at huske og gennemskue de forskellige regler for komma og tegnsætning generelt. For hvordan er det nu med de helsætninger og ledsætninger? Skal du bruge startkomma eller ej? Og hvad er forskellen?
Komma kan gøre forskellen
Nok kan et komma virke som en lille irriterende detalje, men faktisk kan det gøre hele forskellen. Her kommer et par eksempler på, hvordan sætninger ændres helt, grundet kommaets placering:
”Jeg talte med ham, en time før han rejste” eller ”jeg talte med ham en time, før han rejste. Her afgør kommaet, hvorvidt jeg talte med ham, en time før han rejste afsted, eller om jeg talte med ham i en hel time, og det var inden, han rejste.
Et andet eksempel er:
”Skal vi spise, mormor?” eller ”skal vi spise mormor?”. Hvis man undlader kommaet i denne sætning, så er det pludselig et spørgsmål om, hvorvidt det er mormor, de skal spise. Hvorimod, hvis kommaet er der, så er det et spørgsmål til mormor, om de skal spise.
Hvilket komma skal jeg bruge?
Om du bruger startkomma eller ej, er op til dig. Begge dele er korrekt. Men hvad er forskellen egentlig?
Bruger man startkomma, sætter man komma mellem alle ledsætninger. Altså sætninger der indeholder både et grundled og et udsagnsled. Bruger man ikke startkomma, skal der kun komma der, hvor ledsætningen slutter. Dansk Sprognævn anbefaler, at man ikke bruger startkomma, men langt de fleste finder startkomma metoden lettest, og den bliver brugt mange steder. Som sagt er er det op til en selv.
Tips til kommaet
Hvor reglerne til startkomma er relativt lette at forstå, kan det være lidt mere besværligt ved ikke startkomma. Dette er der dog råd for. Dagens.dk har samlet ti tips til kommaregler ifølge Dansk Sprognævn, hvor du hurtigt kan skabe dig et overblik over de forskellige kommaregler.
